Telefonkonsultation – læger

Der er telefontid hos lægerne kl. 8.00 – 9.00.

Telefontiden er til kortere samtaler, spørgsmål og rådgivning samt anmodning om sygebesøg.

Akut sygdom

Ring mellem 8.00 – 9.00 og tal med lægen. Ellers ring til sekretæren (se tider til højre). Mange ting kan godt vente og ses an.

Hvis det er udenfor telefontiden, men i tidsrummet 8-16, vil vores telefonsvarer henvise til vores akutnummer. Det kan man ringe til ved sygdom, der ikke kan vente eller ved afbud.

Ved akut sygdom efter kl. 16.00 eller i weekend/helligdage ringes til 1813.

Tidsbestilling

Foretages elektronisk eller i sekretærens telefontid. Der kan ikke bestilles elektroniske tider til attester, undtagen kørekort.

Lægerne kommer på sygebesøg, når patienten af medicinske årsager ikke har mulighed for at komme til klinikken.

Hvis sygdommen tillader det, vil det altid være bedst at komme i klinikken, fordi undersøgelsesmulighederne og udstyr her giver bedre mulighed for en mere præcis diagnose og behandling.

Medicinbestilling

Foretages helst i forbindelse med en konsultation om emnet, hvor vi laver recepter til næste gang, vi ses.

Hvis der er behov for recepter kan man forny via Patientportalen eller i sekretærens telefontid. Der kan være op til 3 hverdages ventetid.

Recepter på beroligende- og sovemedicin kan kun fornyes ved fremmøde.

På hjemmesiden www.fmk-online.dk kan du se hvilke recepter der er udskrevet, og du kan se hvad der ligger af flergangsrecepter. Du skal logge på siden med din nem-id.

 

E-mail konsultation

Du kan stille spørgsmål og få svar via e-mail tryk på “Patientportalen”

Denne form for konsultation er i sagens natur kun egnet til afgrænsede problemstillinger og kan ikke bruges ved akutte problemer. Det vil sige korte spørgsmål med korte svar.

Svartider: vi tilstræber svar i løbet af 3 dage, men længere svartider kan forekomme, hvis den læge man skriver til er på kursus, har ferie eller lignende.

Kørekortsattester

Husk at udfylde patientdelen af attesten (fås hos sekretæren).
Ved udeblivelse fra private konsultation som f.eks. kørekort er der et gebyr på 300,-